Switching

Interaktiv spillefilm

Switching var visionen om at producere en interaktiv spillefilm, der ikke skulle være et spil, men i stedet skulle være et formeksperiment udi den nonlineære fortælling. Med hjælp fra Det Danske Filminstitut og dygtige inspirerende skuespiller og filmfolk lykkedes projektet. Switching er siden blevet vist på mange filmfestivaller verden over og vundet flere priser.

Selv om Switching er et interaktivt formeksperiment er det også en fortælling om ikke at komme ud af stedet og være fanget i sin egen labyrintiske tankegang. Hovedpersonerne Frida og Simon er fanget i en kærlighedskrise de ikke kan komme ud af og det er netop denne nonlineære tilstand som “filmbrugeren” bliver trukket ind i.