Online formidlingsplatform

Digital formidling før, under og efter besøget

I 2016 kunne Ribe Kunstmuseum som et af de ældste museer i landet fejre 125 års jubilæum. I den anledning har Oncotype i samarbejde med museet udviklet en ny online platform til museet. Sitet blev lanceret november 2016.

Platformen fungerer som et formidlingsplatform, som publikum har adgang til både før, under og efter besøget. På museet kan publikum låne iPads. Via platformen kan man se film om museet og værkerne samt gå på opdagelse i hele Ribe Kunstmuseums digitaliserede samling. Samlingen fungerer også som formidlingsværktøj, når man står foran værkerne i salene. Vi udvikler også et digitalt brevarkiv med omkring 2000 breve, som giver indblik i museets historie.

Projektet er støttet af A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Se sitet