FunktionProgrammering Oncotype arbejder med tekniske og funktionelle løsninger. |
Form
Design
Oncotype arbejder med |
FortællingNoodlefilm Oncotype arbejder med en åben filmform, hvor filmbrugeren kan påvirke oplevelsen. |
Korridorerne er et hypertekst filmprojekt udviklet til Tilbygningen - Thorvaldsens Museums virtuelle udvidelse. Tilbygningen.dk
Historie og tema
“Korridorerne” er en filmmosaik, der består af 27 små film eller scener fra Thorvaldsens Museum. Filmene kredser om museumsbesøget som tema og er tænkt som døråbner til Thorvaldsens kunst. Et par unge mennesker er på besøg for at tegne. Deres gamle tegnelærer dukker hele tiden op(Karen-Lise Mynster) og spørgsmålet er om hun overhovedet er virkelig tilstede eller om hun er en del af deres fantasi. En ældre vagt(Tonny Landy) går rundt i korridorerne og er bedrevidende på Thorvaldsens kunst.
Som de alle bevæger sig gennem museet bliver de farvet af de myter som skulpturene repræsenterer. En ung kvinde(Laura Drasbæk) og ung mand(Thure Lindhardt) bliver trukket ind i Amor og Psyke myten. En anden ung mand(Martin Buch) halter rundt nede i kælderen mellem afstøbninger af brudstykker af antikke skulpture og måske er det ham der i sin fantasi har konstrueret den sammenhæng af situationer, der opstår mellem de forskellige personer i filmene. Det handler om museumsbesøget som en konstruktion af fortællinger.

En åben filmfortælling
Korridorerne er konstrueret som en åben fortælling, der ikke har en lineær udvikling. Et klik med musen betyder ikke at man kommer nærmere målet eller den afsluttende forløsning. De 27 scener er konstrueret sådan, at de hele tiden afværger en forløsning og dermed en konkluderende slutning. strukturen er mere rettet mod oplevelsen af museumsbesøget som en uendelig tilstand, der aldrig stopper. Den interaktive logik er derfor ikke konstrueret til at skabe linearitet, men til at underbygge den åbne fortælling og skabe et cirkulært flow. Det interaktive navigation gør at der skabes mange sammenhænge mellem de 27 scener og det er her meningen gemmer sig, for der er ikke noget klik, der er ligegyldigt.

Fortællestruktur
Filmene er bundet sammen i en cirkulær hypertekst struktur. Når man klikker i filmene åbner nye film. Filmene præsenteres i en splitscreen form, således at man kan følge handlingsforløb i fire film på engang. Filmen skal opleves som en mosaik – et filmisk puslespil. Undervejs kan man også klikke små faktuelle info tekster frem om de skulpturer der optræder i filmene. Fra disse infotekster kan man klikke videre til Tilbygningens arkiv.

Splitscreen i fire felter - hypertekst links i film

Splitscreen i fire felter - infoboks til arkiv Myten om Amor og Psyche er klikket frem.
Manus, produktion, design og programmering er udviklet af Oncotype
Læs mere om Tilbygningen
Holdet bag projektet:
Skuespillere:
Martin Buch, Laura Drasbæk, Tonny Landy, Thure Lindhardt, Karen Lise Mynster
Statister:
Kristina Ask Nielsen, Christian Rank Juncker, Dina Ditte Knudsen,
Charlotte Kristensen, Kai Olsen, Emil Høgholm Rasmussen
Manus og instruktion:
Morten Schjødt
Fotograf:
Rasmus Arrildt, DFF
Tonemestre:
Michael Bing, Bo Brønnum
Klipper:
Kiko Sjöberg
Lyddesign:
Jens Bønding
Musik:
Antonio Tublén
Design:
Morten Westermann
Programmering:
Mattias Bodlund
Tegninger:
Henrik Leach
Faglige konsulenter:
Line Esbjørn, Pernille Fonnesbech
Oncotype ApS
Vester Voldgade 10, 2 tv
1552 København V
T: 33 32 04 03
oncotype.dk